.
     Kan du ikke læse nyhedsbrevet - Se online version i din browser ›
.
Nyt fra Regional Udvikling i Erhvervsstyrelsen - marts 2016
.
.

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne offentliggjort

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne gør status på den regional­økonomiske udvikling i Danmark med særlig fokus på områder, hvor de regionale vækstfora kan bidrage til at styrke rammevilkårene og dermed medvirke til at styrke den regionale vækst og jobskabelse. Redegørelsen tager udgangspunkt i de nationale og internationale tal fra regeringens Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, februar 2016.

Redegørelsen indeholder regionale tal for velstand og produktivitet, arbejdsmarked, uddannelse, innovation, forskning og udvikling samt iværksætteri og giver både et billede af status for de enkelte regioner samt udviklingen i de centrale nøgleindikatorer.

Læs mere om redegørelsen ›
Find tallene bag redegørelsen i den regionale statistikbank ›
. redegørelses-banner
.
.
.

Nyt interaktivt kort viser alle strukturfondsprojekter 2014-2020

Banner til projektkatalog .

I 2014-2020 investerer Regionalfonden og Socialfonden i alt ca. 3 mia. kr. i øget vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Foreløbig har Erhvervsstyrelsen givet tilsagn om knap 470 mio. kr. i EU-støtte til i alt 60 strukturfondsprojekter rundt om i landet.

Et nyt projektkatalog med et interaktivt danmarkskort giver et samlet overblik over alle projekterne. Kataloget indeholder blandt andet et resumé af hvert enkelt projekts vigtigste aktiviteter og mål, geografisk placering, EU-medfinansiering, de vigtigste partnere bag projektet samt kontaktperson.

Der kan zoomes ind på et udvalg af projekterne, så man fx kun ser innovationsprojekter eller projekter i Region Nordjylland eller projekter, som er startet i 2015.

Se projektkataloget ›
.
.
.

Nye partnererklæringer

Erhvervsstyrelsen har nu lagt de fire partnererklæringer sammen til to. Partnererklæringen ”Udvikling og gennemførelse af projekt, Regional- og Socialfonden” har vi bevaret. De tre øvrige partnererklæringer vedr. kompetenceudvikling af ansatte, forløb for iværksættere og udviklingsforløb for virksomheder har vi skrevet sammen til én partnererklæring, som hedder ”Deltager i kompetence- eller udviklingsforløb, Regional- og Socialfonden”.

Hvis du som kontraktansvarlig partner har fået jeres projektpartnere til at underskrive de hidtidige versioner, er erklæringerne ikke forældede, og du skal derfor ikke indhente nye partnererklæringer. Men du skal anvende de nye partnererklæringer fremover.

Find de nye partnererklæringer her ›
. Hænder hhk
.
.
.

Offentlig høring om Socialfonden 2007-2013

Høring Kommissionen .

Kommissionen har åbnet en offentlig høring om, hvordan de europæiske socialfondsprogrammer har fungeret i perioden 2007-2013. Kommissionen er interesseret i at høre fra både dem, der har været direkte involveret, fx ved at deltage i socialfondsprojekter, og fra den brede offentlighed.

Resultatet af høringen vil indgå i Kommissionens evaluering af indsatsen i 2007-2013.

Høringsfristen er 27. april 2016.

Find flere oplysninger og spørgeskemaet her ›
.
.